Nordjyllands eksklusive hundesvømmecenter - genoptræning
og sund motion til din hund. Hundesvømning, når det er bedst.
Når målet er :
at forebygge skader
at øge konditionen
at opbygge muskler
at genoptræne
At arbejde med hunde har i de sidste 25 år været noget, der har fyldt rigtigt meget i min hverdag.
Kajsa, min 5 år gamle rottweilers brugsskader, blev den direkte årsag til, at jeg i juni 1992 åbnede Nordjyllands Hunde-Svømmecenter, Danmarks første svømmehal for hunde på adressen skelvej 20 i Hvorupgaard 9400 Nørresundby.
Da motorvej E-39 blev en realitet, rykkede jeg til Rærupvej 50, 9310 Vodskov, hvor jeg opførte Europas største svømmecenter for hunde i en ny moderne og bedre teknisk indrettet svømmehal. Navnet blev ændret til X-Svømmecenter, hvilket er en forkortelse af "Eck's Svømmecenter".
Brugerne af hundesvømmecenteret er ligeså forskellige som de mange hunderacer, der findes, og motiverne for svømning med hunden er da også meget forskellige.
Til gengæld er det en realitet, at hundene opnår 4 klare fordele hos X-Svømmecenter:
• forbedret kondition
• massiv muskulatur
• bedre koordinering i vand og på land og
• pga. vandets sammensætning en langt bedre pels.
Det er primært det, man som hundeejer vil erfare. De observationer/erfaringer, vi i dag er i besiddelse af mht. motionering, stimulering og genoptræning, er nærmere beskrevet under hundesvømning!
Se Video fra hallen